Blogger-debut
Så er min blogger-mødom officielt taget!
Ib Potter har i dag haft Søren Eriksen og undertegnede på mini-weblogkursus. Det er jo et hamrende spændende stykke værktøj, jeg pludselig har fået mellem hænderne her. Spørgsmålet er, hvordan jeg kommer til bruge det.
Dagens mest håndgribelige gerning har været at uploade et cv - et eller andet sted skal vi jo begynde.
Næste trin bliver at få skrevet en knaldgo’ pressemeddelelse om kurset Professionel Formidling, som webloggen her især skal bruges til. Jeg fik for et par uger siden en mail fra NovaMedia-leder Lene Flarup, hvor hun blandt andet skrev:
“Hovedbudskabet er vel at det skal være slut med værdifulde projekterfaringer, som for få læser og anvender. Og det har EUs Socialfond i Ringkjøbing Amt villet afhjælpe ved at støtte projekt Professionel Formidling med knap en halv mill. kr. Nyheden - den helt aktuelle - er, at der er overvældende interesse for projektet”.
Jeps - den skriver jo næsten sig selv, den pressemeddelelse ;-) Men det bli’r altså ikke i dag!
Vi blogges!